Bridgekursus
i Bridgehuset, Kildegården 2, Roskilde,
lørdag den 30. oktober 2021, kl. 13.00 – 17.00.
Underviser: Eddie Nielsen
Emner:
– Skal man satse på overstik eller spille safe?
– Optimering af spilføring generelt
Tænker du over hvad kontrakten er ved de andre borde?
Valg af spilleplan afhænger ikke kun af om det er hold eller par!
Har du styr på de mest alm. farvebehandlinger?
Husker du at kombinere mulighederne?
Kurset er for den rutinerede spiller, der spiller både hold og par, og som derfor gerne vil blive dygtigere til at sikre en bedre score i begge turneringsformer.
På kurset vil man få repeteret de mest almindelige farvebehandlinger, men også lære at se hvornår der skal spilles safe og hvornår der skal satses.
Samt at kombinere mulighederne når flere veje kan føre frem.
Jeg vil anskueliggøre hvordan det nogle gange kan være en god idé at prøve at ”se” hvad kontrakten typisk vil være ved de andre borde.
Jeg vil på kurset gennemgå
– Forskellen på taktikken i hold og par
– De mest alm. farvebehandlinger
– Hvordan mulighederne kan kombineres
Kursusforløbet vil være
– Teori på storskærm
– Spil med lagte kort
– Gennemgang af udvalgte spil
Der vil efter kurset blive udleveret skriftligt materiale med blandt andet kortfordelinger samt gode råd og kommentarer til kursets emner.
Pris, incl. kaffe, er 150 kr. (betales på selve dagen). Tilmelding via klubben
Om mig selv:
– Begyndte at spille bridge i 1974 – Blev læreruddannet i 1981
– Har undervist i bridge i 17 år